Pædagogstuderende
Velkommen som pædagogstuderende i Løvehuset :-)
Løvehuset er centralt placeret i hjertet af Hørsholm. Vi ligger tæt på midtby, skov og strand, og er omringet af skøn natur inden for gåafstand. Vi har 3 Christianiacykler med plads til 14 børn, som vi elsker at tage på tur i, og vi prioriterer at komme rundt i nærmiljøet, og bruger det rigtig meget - vi følger børnenes spor, og tager afsted i større eller mindre grupper på jagt efter ænder, krible-krable, sommerfugle, boldspil, kravletræer eller lignende :-)
Huset består af to stuer, heraf en vuggestuen med 13 børn og en børnehave med 26 børn, placeret i hver sin ende af huset. Selvom stuerne er opdelte, har vi et tæt dagligt samarbejde - både inde og ude. Vi har en skøn grøn og kuperet legeplads, som vi bruger hver dag i alt slags vejr. Vi prioriterer den fysiske udfoldelse, og har en fast ugentlig dag med yoga på tværs af stuerne. Derudover har vi fokus på den sproglige udvikling, og tilbyder hver uge sproggruppe for en skiftende gruppe børn.
Vi er en personalegruppe, som har været her i mange år, og vi prioriterer den åbne og ærlige dialog samt glæden ved at gå på arbejde hver dag. Vi har prioriteret af være flere voksen på færre timer, så vi kan være mange om børnene i løbet af dagene, være fleksible ift. gruppesammensætninger, samt kan prioritere gode aktiviteter både i og udenfor huset. Desuden har vi en køkkendame, der hver dag står for at tilberede maden fra vores madordning "Fru Hansens Køkken", og som desuden supplerer med dejlig økologisk mad lavet fra bunden til børnene.
Allerede ved den første kontakt får du tildelt en uddannet praktikvejleder, og I aftaler et opstartsbesøg, hvor du bliver budt velkommen i huset, møder personalet og børnegrupper. Her kan du få et indtryk af, hvad du skal være en del af i din praktik, og sammen med praktikvejlederen kan I forventningsafstemme, tale om alt det praktiske ift. timer, stue mm. samt samtale om løbende vejledning. Vi har igennem hele din praktik et tæt samarbejde med dig som studerende og din skole.
Her følger Løvehusets praktikbeskrivelse og uddannelsesplan, der også findes på Københavns Professionshøjskoles Praktikportal.
PRAKTIKBESKRIVELSE |
Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele:
- Beskrivelse af praktikstedet
- Uddannelsesplan for første praktikperiode
Pædagogens praksis
- Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Specialiseringsmuligheder for Dagtilbudspædagogik
Specialiseringsmuligheder for Skole- og fritidspædagogik
Specialiseringsmuligheder for Social- og specialpædagogik
Praktikstedet udfylder de hvide felter. Findes de efterspurgte oplysninger på praktikstedets hjemmeside, er det tilstrækkeligt at henvise til hjemmesiden.
Under de enkelte praktikperioder udfyldes de relevante praktikperioder med beskrivelser af, hvordan man på praktikstedet arbejder med de angivne videns-og færdighedsmål.(De specialiseringsområder, som institutionen ikke tilbyder, kan slettes).
A. Beskrivelse af praktikstedet |
||
Skriv i de hvide felter: |
||
Institutionens navn: |
Løvehuset |
|
Adresse: |
Alsvej 6, 2970 Hørsholm |
|
Telefon: |
48497575 |
|
E-mailadresse: |
hcv@horsholm.dk |
|
Hjemmesideadresse: |
www.lovehuset.horsholm.dk |
|
Åbningstider: |
Man-tor 7-16.30, Fre 7-16 |
|
Specialiseringsmuligheder på praktikstedet: For hurtigt overblik - sæt kryds ved de specialiseringsmuligheder, der er på praktikstedet. De 3 farver går igen nede i skabelonen nedenfor rettet mod de tre forskellige specialiseringsområder. |
Dagtilbudspædagogik (Sæt kryds i det/de relevante felter) |
x |
Skole- og fritidspædagogik (Sæt kryds i det/de relevante felter) |
||
Social- og specialpædagogik (Sæt kryds i det/de relevante felter) |
||
Praktikstedets formål - jævnfør lovgrundlag: |
Fremme børns trivsel, udvikling og læring gennem pædagogiske tilrettelagte aktiviteter indenfor for de seks læreplanstemaer.
1) fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud, 2) give familien fleksibilitet og valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af tilbud og tilskud, så familien så vidt muligt kan tilrettelægge familie- og arbejdsliv efter familiens behov og ønsker, 3) forebygge negativ social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, og 4) skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. § 7. Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv. Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse og bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Stk. 3. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for og oplevelse med demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre børn en god overgang fra hjem til dagtilbud. Dagtilbud skal endvidere i samarbejde med forældre og skole sikre børn en god sammenhængende overgang mellem dagtilbud og fra dagtilbud til fritidstilbud og skole ved at udvikle og understøtte deres grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. |
|
Beskrivelse af brugergruppen: |
Vuggestuebørn og børnehavebørn indenfor normalområdet. |
|
Antal børn/unge/voksne: |
Vuggestuen: 13 børn – Børnehaven: 26 børn (kan variere med 1-2 børn pr. stue) |
|
Aldersgruppe: |
Børn i alderen 0 til 6 år. |
|
Arbejdsmetoder: Kort beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis herunder teoretiske og metodiske grundlag. (Uddybes senere i relation til uddannelsesplanens videns- og færdighedsmål) |
Vi arbejder ud fra de pædagogiske læreplanstemaer, med grundtanken anerkendelse, empati, imødekommenhed, positivt livssyn og inklusion i børnehøjde. |
|
Fysiske rammer; ude og inde: Faciliteter (herunder faciliteter i lokalområdet) |
Lille étplanshus af ældre dato med én vuggestuestue og én børnehavestue. Stor kuperet legeplads med masser af natur. Godt lokalområde med skov, strand, midtby, legepladser, bibliotek og skoler tæt ved. |
|
Ansatte (Antal og faggrupper – pædagogisk faggruppe og andre faggrupper) |
6 Pædagoger, herunder 1 leder, 1 praktikvejleder og 1 sprogansvarlig 1 pædagogisk assistent 5 Pædagogmedhjælpere 1 fast vikar 1 køkkendame |
|
Dato for sidste revidering: |
31.05.24 |
B. Uddannelsesplan |
||
Uddannelsesplan for 1. praktikperiode - Pædagogens praksis |
||
Pædagogisk Grundfaglighed - Pædagogens praksis – 1. praktikperiode. Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde. Kompetencemål: De studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder vurdere egne læreprocesser i praksis.
|
||
Vidensmål: Den studerende har viden om ……. |
Færdighedsmål: Den studerende kan …….. |
Hvordan arbejder praktikstedet med det? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette? |
praktikstedets målgrupper samt praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgaver, |
anvende viden om praktikstedets samfundsmæssige opgaver i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde, |
Institutionen er et kommunalt tilbud til børn fra 0-6 år. Daginstitutionen har til formål at skabe pasnings- lærings-, trivsels- og udviklingsmuligheder for børn fra 0-6 år, Løvehusets formål er at skabe et trygt miljø, hvor alle gensidige relationer i fællesskab understøtter børnegruppen og det enkelte barns udvikling, trivsel og læring, gennem pædagogiske reflekterede rutiner og didaktiske tilrettelagte aktiviteter. I Løvehuset møder vi børnene anerkendende, og vi støtter børnenes udvikling gennem pædagogiske tilrettelagte aktiviteter. Vi støtter børnene i at bruge forskellige slags udtryk til at kommunikere med hinanden og de voksne. Vi udfordrer børnene at finde nye sider af sig selv, for at styrke deres selvforståelse og evne til at indgå i det sociale samvær i institutionens hverdag. Den studerende vil blive tilknyttet en stue og en pædagog, for at kunne opnå størst muligt kendskab til børnene, således at den studerende for mulighed for at støtte børnenes udvikling, samt reflekterer over de udviklingsmæssige processer, samt pædagogens arbejdsmetoder. Den studerende opfordres til at være nysgerrig og stille opklarende spørgsmål, både når en undring opstår, men også ved vejledning. |
målsætning, tilrettelæggelse og organisering af pædagogisk praksis, herunder om pædagogiske metoders effekter, |
målsætte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogisk praksis med inddragelse af viden om effekten af forskellige pædagogiske metoder, |
På vores personale- og stuemøder tilrettelægger vi de overordnede mål for vores aktiviteter. Det er også her, vi evaluerer på vores praksis. Vi justerer dagligt og gennemfører de planlagt mål og aktiviteter ud fra den aktuelle børnegruppe. Børnenes læring kan være mere eller mindre tydelig og mere eller mindre planlagt i faste rammer. Børnene lærer gennem hele deres dag i institutionen, det kan være alene, eller i samspil med andre børn eller voksne. Institutionen tilbyder differentierende aktiviteter indenfor de 6 læreplanstemaer. Nogle aktiviteter er traditionsbundne og gentages årligt, men mange er enkeltstående forløb, som den enkelte medarbejder tilrettelægger efter aktuelle behov i de enkelte børnegrupper. Den studerende deltager i de planlagte aktiviteter og opfordres til selv at tilrettelægge og gennemføre pædagogiske aktiviteter. |
Evaluerings-, undersøgelses- og dokumentationsformer, |
Dokumentere og evaluere egen deltagelse i pædagogisk praksis, herunder reflektere over kvaliteten i egne læreprocesser, |
Institutionens dokumentationsredskab overfor forældrene er AULA. Denne elektroniske platform anvendes til information, billeder og dagbøger til forældrene. Den studerende vil få mulighed for at beskrive og dokumentere sine aktiviteter på AULA Vi filmer aktiviteter og laver praksisfortællinger, der danner grundlag for fælles diskussioner og tiltag til vores personale- og stuemøder. Den studerende opfordres til at føre logbog, som bl.a. kan være udgangspunkt for vejledning. Der er mulighed for at filme aktiviteter, for på denne måde, at kunne se sig selv i praksis. |
såvel den sundhedsmæssige som den dannelsesmæssige betydning af sunde madvaner, måltidskultur, hygiejne og indeklima. |
anvende viden om sundhed og sundhedsfremme i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde. |
Der tilbydes formiddags- og frokostordning til alle børn. Om eftermiddagen har børnene egne madpakker med. Et måltid skal omfavne socialt fællesskab, samt skabe læring omkring gode vaner, bordskik, spisekultur samt selvhjulpenhed. Institutionen har fokus på kropslighed, og har hver uge yoga på tværs af stuerne samt løbehold i børnehaven. Derudover deltager vi i Hørsholm Kommunes årlige hygiejneprojekt, hvor også indeklimaet er i fokus. Den studerende har mulighed for at følge disse og opfordres til selv at tilrettelægge et sundhedsfremmende projekt. |
Anbefalet litteratur i 1. praktik: |
||
Den styrkede pædagogiske læreplan (www.emu.dk) Samarbejde om børns trivsel - konflikter eller konsensus? (Anja Marshall, 2019) fra bogen 'Trivsel i daginstitutionen - mellem politik, pædagogik og praksis' |
||
Praktikvejledning i 1. praktikperiode |
||
Organisering af praktikvejledning Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Hvordan inddrages den studerendes portfolio? |
||
Der tilbydes 1 times vejledning hver 2. uge. Vejledningen vil blive skemalagt fra gang til gang. Det forventes at den studerende er forberedt til vejledningen og har udarbejdet en dagsorden. Det forventes, at den studerende i løbet af ugen har beskrevet praksiseksempler i sit portofolio, som den studerende og praktikvejleder i fællesskab kan reflektere over. Den studerende følger hovedsageligt praktikvejlederens skema, så der er rig mulighed for dialog hver dag. |
C. Uddannelsesplan for 2. og 3. praktikperiode |
||
C. Uddannelsesplan for specialiseringen: Dagtilbudspædagogik - 2. praktikperiode |
||
Kompetenceområde: Relation og kommunikation – 2. praktik Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til at arbejde inden for den del af det pædagogiske arbejdsområde, der retter sig mod 0–5-årige. De vil i særlig grad have kompetencer til at skabe og udvikle pædagogiske miljøer og aktiviteter, hvor der på et pædagogisk fagligt grundlag skabes optimale betingelser for et stimulerende og trygt børneliv. |
||
Kompetenceområdet retter sig mod relationer, samspil og kommunikation i pædagogisk praksis med 0-5-årige børn, herunder betydningen af børns forskellige livsbetingelser for trivsel, relationer og kommunikation. Kompetencemål: Den studerende kan skabe relationer til det enkelte barn og børnegruppen, støtte børnene i at indgå i relationer til hinanden, støtte udviklingen af børns kommunikative kompetencer, beherske professionel kommunikation samt reflektere over sine egne evner til at kommunikere og indgå i relationer. |
||
Vidensmål: Den studerende har viden om ……. |
Færdighedsmål: Den studerende kan …….. |
Hvordan arbejder praktikstedet med det? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette? |
det 0-5 årige barns forudsætninger og udviklingsmuligheder, herunder børn med særlige behov, |
tilrettelægge differentierede pædagogiske aktiviteter gennem analyse af børns forudsætninger, interaktion og kommunikation, |
Dagtilbuddet har i samarbejde med forældrene en væsentlig opgave i forhold til at sikre børns udvikling optimalt. Især udsatte børn og børn med særlige behov har bedre udviklingsmuligheder, når de støttes optimalt. Vi bestræber os på, at alle børn får mulighed for at blive inkluderet i fællesskabet, og der tilrettelægges pædagogiske aktiviteter, som kan understøtte et pædagogisk mål både for et enkelt barn eller for en gruppe børn. Det forventes, at den studerende kan identificere problemstillinger for enkelte børn eller en børnegruppe, samt at den studerende kan tilrettelægge aktiviteter, som kan anvendes som middel til at løse den pædagogiske opgave. |
samspil og interaktion samt relationernes betydning for det 0-5 årige barns leg, læring, socialisering, trivsel og udvikling, |
skabe nærværende relationer og understøtte det enkelte barns udfoldelses- og deltagelsesmuligheder i fællesskabet, |
Dagtilbuddet er et centralt læringsmiljø i barnets hverdags. Et godt børneliv, som understøtter børnenes identitetsudvikling, kræver, at barnet har gode muligheder for fordybelse i leg, læring, kammeratskaber og relationer til andre børn samt det pædagogiske personale i dagtilbuddet. Der er i denne periode fart på barnets sproglige og motoriske udvikling og barnet har behov for opmærksomhed og omsorg fra de voksne. Relationer er vigtige for barnets udvikling, og det er gennem den trygge tilknytning, at barnet oplever verden som et rart og sikkert sted at være. Først når barnet er trygt, kan barnet gå i gang med at udforske verden, være nysgerrig og udvikle sine sociale og relationelle kompetencer. Børnene tilbringer en stor del af deres vågne tid i samspil med pædagoger i institutionen i stedet for deres forældre. Det betyder, at daginstitutionerne også er nødt til at fungere som en tryg og sikker base for børnene for at sikre deres udvikling. Den studerende vil blive tilknyttet en stue, og vil i samspil med pædagogen afklare børnenes trivsel og udvikling samt afdække behovet for pædagogisk indsats både for det enkelte barn og for gruppen. |
dialog og professionel kommunikation, |
kommunikere nuanceret, præcist og forståeligt med børn, familier og kolleger, |
Løvehuset kommunikerer med forældre via AULA. Ny viden formidles derudover overfor personalegruppen på personalemøder og stuemøder. Det forventes at den studerende kan dokumentere egne pædagogiske aktiviteter på AULA., samt at den studerende kan videreformidle undringer, relevant teori og ny viden til personalegruppen. Det forventes ligeledes at den studerende kan overbringe dagligdagsberetninger til forældre. |
leg, legeteori og legekulturer |
rammesætte børns leg, |
Leg har stor værdi og er en gennemgående del af hverdagen. Børnenes spontane og selvorganiserede leg anerkendes og respekteres i hverdagen i Løvehuset. Vi ser legen som grundlæggende for børns sociale og personlige læring og udvikling. Leg fremmer både fantasi, sprog, nysgerrighed, sociale kompetencer, selvværd og identitet. Nogle gange skal legen støttes, guides og rammesættes for, at alle børn kan være med og for at legen udvikler sig positivt for alle børn. Pædagogerne er opmærksomme på, hvordan legefælleskaber blandt børnene udvikler sig, og i nogle tilfælde rammesættes lege, så alle børn trives og får mulighed for udvikling. Det forventes, at den studerende kan rammesætte lege, der giver udviklingsmuligheder for børnene, samt lege der giver mulighed for at inddrage de børn, der eventuelt står uden for børnefællesskabet. |
kropslig, kreativ, musisk og æstetisk læring og udfoldelse i pædagogisk praksis |
målsætte, tilrettelægge og evaluere pædagogiske aktiviteter og generelt motivere og understøtte børns leg og æstetiske, musiske og kropslige udfoldelse og |
I Løvehuset møder børnene et læringsmiljø, hvor der er mulighed for udvikling gennem pædagogiske tilrettelagte aktiviteter indenfor de pædagogiske læreplanstemaer. Nogle aktiviteter er knyttet til årlige traditioner, andre aktiviteter er tilrettelagt efter børnegruppens behov. Gennemgående aktiviteter i Løvehuset indebærer sang og dans, forhindringsbane og rytmik. Den studerende får mulighed for at deltage i traditioner, men det forventes også at den studerende kan tilrette en aktivitet, der motiverer børnene til kropslig og/eller æstetisk udfoldelse. |
omsorg, sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. |
tilrettelægge, gennemføre og evaluere indsatser for omsorg, sundhed og forebyggelse |
Det pædagogiske personale har fokus på at drage omsorg for det enkelte barn og samtidig stimulere og udfordre barnet for at understøtte dets trivsel, udvikling og læring. Den studerende opfordres til at fokusere på et sundhedsfremmende aspekt i dagligdagen, fx korrekt håndvask, og inddrage børnegruppen i dette. |
førstehjælp. |
udføre grundlæggende førstehjælp. |
Alle medarbejdere i Løvehuset har gennemført et førstehjælpskursus, som bliver opfrisket hver 3.-4. år. Den studerende vil deltage i brandevakueringsøvelser og lignende på lige fod med det øvrige personale. |
Anbefalet litteratur i 2. praktik: |
||
Maryfondens "Fri for mobberi" Baggrundsviden om dialogisk læsning Den sunde krop i bevægelse (Bjarne B. Jensen, 2010) fra bogen 'Sundhedspædagogik, handlekompetence og sundhedsbegreber' |
||
Praktikvejledning i 2. praktikperiode |
||
Organisering af praktikvejledning Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Hvordan inddrages den studerendes portfolio? |
||
Der tilbydes 1 times vejledning hver 2. uge, som skemalægges fra gang til gang. Det forventes, at den studerende på forhånd har forberedt emner til refleksion, så tiden udnyttes optimalt. Hvis den studerende ønsker diskussion af specifikke emner, kan den studerende med fordel oplyse vejlederen om dette, så vejlederen har mulighed for at forberede sig. Den studerende opfordres til at skrive logbog samt referat af vejledningstimerne, samt at disse indføres i den studerendes portfolio. |
C. Uddannelsesplan for specialiseringen: Dagtilbudspædagogik - 3. praktikperiode |
|||
Kompetenceområde: Samarbejde og udvikling – 3. praktikperiode Området retter sig mod systematisk og videnbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis. |
|||
Kompetencemål: Den studerende skal målrettet kunne tilrettelægge, gennemføre, dokumentere og evaluere aktiviteter og læreprocesser, der støtter barnets trivsel, læring, dannelse og udvikling. I den forbindelse skal den studerende på et fagligt grundlag kunne udfordre eksisterende praksis, afsøge og vurdere alternative muligheder og bidrage til udvikling af pædagogisk praksis. |
|||
Vidensmål: Den studerende har viden om ……. |
Færdighedsmål: Den studerende kan …….. |
Hvordan arbejder praktikstedet med det? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette? |
|
samfundsmæssige og institutionelle problemstillinger forbundet med pædagogisk arbejde i dagtilbud, |
identificere, analysere og vurdere samfundsmæssige rammer og institutionskulturens betydning for samarbejde, pædagogisk udvikling og kvalitet, |
Løvehuset tager udgangspunkt i, at børn har værdi i sig selv. Derfor værner vi om barnets ret til at være barn, og til at udvikle sig i sit eget tempo. Institutionen har til formål at bidrage til at udvikle børns selvstændighed og evne til medbestemmelse, men også støtte børnenes forståelse for, indlevelse i og solidarisk handlen i forhold til andre. Dannelse, ligestilling og demokrati medtænkes i det konkrete hverdagsliv i institutionen, således at børnene oplever at medvirke og have indflydelse på udformning af dagligdagen og aktiviteterne. Institutionen er underlagt Dagtilbudsloven og skal sikre børnenes udvikling indenfor de 6 læreplanstemaer, arbejdet med dette skal dokumenteres jævnligt bl.a. gennem ”Hjernen og Hjertet”, sprogvurderinger samt forældresamtaler. Den studerende kan deltage i dokumentation og vurderinger af børnene i det omfang tiden tillader dette. |
|
leg, bevægelse, natur- og kulturoplevelser, digitale medier samt skabende aktiviteters betydning for 0-5 åriges dannelse, trivsel, læring og udvikling, |
udvikle det fysiske, psykiske, sociale og æstetiske børnemiljø, |
Det pædagogiske personale har fokus på det brede læringssyn og i løbet af året tilbydes varierende aktiviteter indenfor de 6 læreplanstemaer. Institutionen har natur og skov tæt på og ture ud i naturen planlægges ofte. Vores legeplads er indrettet med plads til både fordybende lege og motoriske udfordringer på vore bakker og klatretræer. Vi ser dannelse som en dybere form for læring, hvor barnet forankrer værdier og viden i egen personlighed og anvender disse til at navigere og handle hensynsfuldt både i nærmiljøet og i en global verden som et kritisk demokratisk menneske. Den studerende opfordres til at skabe læringsmiljøer i institutionen, som kan understøtte børnenes fysiske, sociale og psykiske udvikling. |
|
forandringsprocesser og innovation, |
bidrage til udvikling af pædagogisk praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag, |
Det forventes, at den studerende deltager aktivt i den pædagogiske praksis og stiller reflekterende og undrende spørgsmål. Det studerende skal ligeledes kunne deltage aktivt med egne observationer til personale- og stuemøder, eller i reflektionssituationer. Den studerende skal kunne planlægge og udføre en aktivitet, gerne ud fra SMTTE-modellen. Vi opfordrer den studerende til at udføre aktiviteten flere gange, hvor en eller flere faktorer bliver ændret fra gang til gang, for at kunne evaluere på eventuelle ændringer. |
|
inddragelse af børn og forældres perspektiv i udviklings- og forandringsprocesser, |
inddrage børn og forældres ideer og kreativitet som en del af pædagogiske udviklings- og forandringsprocesser, |
Børn er selvstændige individer, og samfundsmæssigt er vi med til at opdrage dem til at blive demokratiske medborgere. Børnene inddrages derfor i beslutningsprocesser i Løvehuset, og har indflydelse på, hvad vi laver og hvordan vi kan udvikle fx en kreativ proces. Forældre stiller ofte materialer til rådighed. Vi forventer, at den studerende samtaler med børn og forældre dagligt og bruger sin indsamlede viden om, hvad der kan forandres i Løvehuset for at tilstedekomme børnenes behov. |
|
didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering, og |
sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis og |
I Hørsholm Kommune er konceptet "Hjernen og Hjertet" ved at blive implementeret, og personalegruppen bruger indtil videre nogle af systemerne herunder til dokumentation, som indtastes i løbet af børnenes tid i Løvehuset – bl.a. Sprogtrappen. Vi bruger videoklip og praksisfortællinger som dokumentationsform, som evalueres på personale- og stuemøder Den studerende opfordres til at udvikle en aktivitet inden for et relevant område og udfylde en SMTTE-model samt lave en efterfølgende praksisfortælling som evaluering. |
|
Praktikvejledning i 3. praktikperiode |
|||
Anbefalet litteratur i 3. praktik: |
|||
Vilde børn og pædagogisk lederskab (Balder Brøndsted, 2012) i bogen 'Kroppens sprog i professionel praksis' Kroppen i sundheden (Annette Boye Koch, 2009) i bogen 'Pædagog i en mangfoldig verden - profession, udvikling og forskning' |
|||
Organisering af praktikvejledning Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Hvordan inddrages den studerendes portfolio? |
|||
Der tilbydes 1 times vejledning hver 2. uge, som skemalægges fra gang til gang. Det forventes, at den studerende på forhånd har forberedt emner til refleksion, så tiden udnyttes optimalt. Hvis den studerende ønsker diskussion af specifikke emner, kan den studerende med fordel oplyse vejlederen om dette, så vejlederen har mulighed for at forberede sig. Den studerende opfordres til at skrive logbog samt referat af vejledningstimerne, samt at disse indføres i den studerendes portfolio. |