Vuggestuen og børnehaven er samlet hver morgen fra 7-8, hvilket giver alle børn mulighed for at lære alle voksne i huset at kende og giver børnene trygheden ved at blive afleveret. Alle børn bedes afleveres senest 09.30 (medmindre I har lagt besked på intra eller ringet) 

Morgenerne starter stille og roligt. Børnene afleveres og kl 8 går vi hver til sit på stuerne. Her er der fri leg, aktiviteter, kreative processer, cykelture, gåture mm. alt efter hvad der planlægges. Vuggestuen spiser frokost kl. 10.45 og børnehaven kl. 11. Herefter bliver vuggestuebørnene puttet til lur (undtaget de børn der sover 2 lure om dagen, så bliver det tilpasset vores hverdag), og børnehaven går som regel udenfor på legepladsen. Kl. 14 spiser børnehaven eftermiddagsmad og vuggestuen spiser eftermiddagsmad når børnene vågner.